NYHEDER

På vej mod 50 – og 25 år foran trenden

30-03-2010
OPBRUG: 2010 blev skudt i gang med en ny trend. Efter genbrug og fællesbrug dyrker de såkaldte firstmovere nu opbrug. Her hos BOE-THERM har den trend imidlertid hersket i mere end 25 år. Og selvom vi i 2011 fylder 50, er vi langt fra langt fra opbrugte, når det gælder ny teknologi og innovative ideer. 

Avantgarde, trendsættere eller firstmovere. Betegnelsen kan variere, men definitionen er den samme: der er tale om de tre procent af befolkningen, der først ændrer adfærd og livsstil og dermed former de trends, der senere hen, når vi andre. 

På årets anden dag fortalte trendforsker Kirsten Poulsen i Fyens Stiftstidende, at ’opbrug’ er firstmovernes nye lidenskab. Firtsmoverne mener nemlig, at genbrug stadig er et billede på at bruge for meget, et billede på fortsat overforbrug. Nu skal man i stedet bruge tingene op – helt op.

Her i BOE-THERM synes vi nu egentlig ikke, der er så forfærdeligt meget nyt i det med opbrug. Hverken vi eller vores kunder har dyrket brug og smid væk-mentaliteten. Tværtimod har adskillige kunder oplevet, at det ligefrem er en udfordring at få opbrugt BOE-THERMS produkter.

Faktisk har flere kunder i tidens løb henvendt sig med apparater, der var mere end 30 år gamle – og uden problemer fået dem repareret.  Og i forbindelse med vores 25-års jubilæum kontaktede vi firmaet Peter Nielsen i Brønderslev, der havde erhvervet den allerførste temperaturstyring. Her kunne de fortælle, at man først lige havde kasseret den!

Det er nu ved at være 25 år siden, at de første af vores kunder fejrede sølvbryllup med vores produkter. Og altså snart 25 år siden, vi og vores kunder arbejdede med kvalitetsprodukter og opbrug. I en tid, hvor to års garanti længe har været normen, falder vi faktisk helt uden for netop tiden. Men nu ser det heldigvis ud til, at firstmoverne endelig er ved at indhente os – er ved at komme på forkant med BOE-THERM.

Vi synes da bestemt, at det er meget sjovt, at andre nu også har fået øjnene op for opbrug. At opbrug er blevet trendy. Men det afgørende for os er – og har altid været – at der er god økonomi i BOE-THERM produkternes slidstyrke, og det er med til at give et behageligt klima på kundernes bundlinje. 

Her hos BOE-THERM indledte vi året med at være mere end på forkant med firstmoverne, trendforskerne og deres snak om opbrug. Og selvom, vi med indgangen til 2011 tager hul på vores 50-års jubilæum, frygter vi absolut ikke det skarpe hjørne. BOE-THERM er ganske vist fra forrige århundrede, men vi er langt fra opbrugt. Vi er fortsat

en grad bedre – og mere til ...

 
2010 model FoodTemp 95
Fremstillet i rustfristål,
udviklet til industrier,
hvor rengøring er nøgleordet